Ny type genopladeligt batteri – farvel til engangsbatterier?

Nyt genopladeligt batteri batteri kan oplades med USB

Vi lever i en tid, hvor rigtig meget af vores elektronik har indbygget genopladeligt batteri. Derfor behøver vi ikke at tænke på andet end at oplade dem engang imellem. Der er dog stadig elektroniske apparater rundt i vores hjem, der stadig bruger de traditionelle engangsbatterier.

I dette indlæg, vil jeg belyse en ny form for genopladelige batterier, som kan erstatte de almindelige engangsbatterier. Jeg vil berøre de to mest almindelige størrelser af engangs-alkaline batterier; AA og AAA batterier.

Problemet med NiMH genopladelige batterier

Nikkel Metal Hydrid batterioplader med batterier
IKEA LADDA NiMH 1,2 V batterioplader med batterier

Du tænker måske, at genopladelige AA og AAA batterier ikke er noget nyt. Man har i mange år kunne købe genopladelige batterier i flere butikker med forskellige kapaciteter, fra forskellige producenter.

Trods batteriernes eksistens, så er udbredelsen af disse batterier langt fra den af alminelige alkaline batterier. Det skyldes batteriernes komposition.

De genopladelige batterier, som vi kender dem, er nemlig bygget på en komposition kaldt NiMH (forkortet Nikkel Metal Hydrid). Denne opbygning af batteriet, betyder at den nominelle spænding er 1,2 volt i batterierne.

Et alkaline batteri har derimod en nominel spænding på 1,5 volt til sammenligning. Det betyder at hvis dit apparat er bygget til at virke med alkaline batterier, og du da anvender et genopladeligt NiMH-batteri, så vil apparatet i mange tilfælde ikke virke korrekt.

Denne inkompatibilitet kommer af, at spændingen fra et opladet NiMH-batteri svarer til kun 10% af et nyt alkaline batteri. Det er derfor svært at erstatte dine almindelige alkaline batterier med NiMH-batterier, hvis ikke produktet er designet til at virke med disse batterier.

En ny type genopladelige "alkaline"-batterier

To genopladelige AAA batterier med USB type C stik
Genopladeligt 1,5 volt AAA batteri med USB-C stik

En ny type af “alkaline”-batterier er begyndt at vise sig. Disse nye batterier løser det problem, som der ellers har været med NiMH-batterier.

De nye batterier er faktisk modificerede litiumbatterier. Litiumbatterier er den samme type batteri, som du finder i det meste elektronik, som kan oplades. Udfordringen har dog været, at et almindeligt litiumbatteri har en nominel spænding på 3,7 volt, grundet deres kemiske opbygning. Denne forskel fra 1,5 volt til 3,7 volt er for høj, og ville kunne skade det elektriske udstyr, hvis apparatet kun er designet til 1,5 volt batterier.

Hvordan virker genopladelige “alkaline”-batterier?

Batteriet er som nævnt et modificeret litiumbatteri. Men med en nominel spænding på 3,7 volt, så skal batteriet udstyres med et kredsløb, som kan omforme spændingen fra litiumbatteriet til en spænding på 1,5 volt. Således bliver litium batteriet kompatibelt med spændingen fra et almineligt engangs alkaline batteri.

Deraf refereres denne nye type af genopladelige batterier som “genopladelige alkaline batterier”, selvom batteriet ikke bygger på en komposition af alkaline. I stedet er det mere oplagt at fortrække at referer til dem som “genopladelige 1,5 volt batterier”.

VIGTIGT: Almindelige engangs-alkaline batterier må ikke oplades, og forsøg på dette kan i værste tilfælde resultere i en eksplosion.

Typer af 1,5 V genopladelige batterier.

To punkter, som du kan overveje, når du kigger efter batterier:

  • Opladningsmetode
  • Kapacitet

USB-C opladning

To genopladelige 1,5 volt batterier oplades med 5 volt USB oplader
Genopladeligt 1,5 volt AAA batteri oplades med USB oplader

Genopladelige 1,5 V batterier kan være udstyret et indbygget USB-C stik. USB-C stikket er indbygget som en del af det kredsløb, som blandt andet sørger for at batteriet op- og aflades korrekt, samt justere spændingen til 1,5 volt, som nævnt før.

USB-C stikket gør det utroligt nemt at sætte batteriet til opladning. Det kræver blot et almindeligt USB-C kabel og en almindelig 5 V USB oplader. Eksempelvis denne Apple USB oplader, som set på billedet. De fleste batterier sælges med et kabel, på billedet medfulgte med batterierne et specielt kabel, som deles i to.

Udstyret i batteriet er også en indikatorlampe, som blinker ved opladning, og indikere, når opladningen er færdig.

Fordele ved USB-C

  • Nemt at oplade til hver en tid
  • Kræver intet specielt opladningsudstyr

Batteri-oplader

Batterioplader til opladning af op til fire genopladelige batterier
AA & AAA batterioplader med USB-kabel

Nogle 1,5 V genopladelige batterier kan oplades i en speciel batteri-oplader. Konceptet er det samme, som ved NiMH-batterier, men opladeren er ikke kompatible med hinanden. Dette skyldes også deres spændingsforskel, som betyder, at hvis du oplader et 1,5 V genopladeligt batteri med en 1,2V NiMH-oplader, så bliver dit batteri simpelthen ikke opladet.

Denne måde at oplade 1,5 V genopladelige batterier på er ganske fin, men det kan være svært at finde et sted at købe en oplader til denne type batteri, og det anbefales derfor at købe opladeren sammen med batterierne, hvis muligt.

Fordelen ved denne metode er, at litiumbatteriet kan være større og have højere kapacitet. Det skyldes at det interne kredsløb er markant formindsket, i det USB-C stikket og indikatorlampen er fjernet, og i stedet integreret i opladeren.

Fordele ved ekstern oplader

  • Batterierne kan være billigere, da kredsløbet er mindre komplekst
  • Nemmere at oplade flere batterier ad gangen
  • Mulighed for højere kapacitet, da kredsløbet fylder mindre

Kapacitet

Som med andre genopladelige batterier, så er kapaciteten også at tage i mente. Selvom, eksempelvis AA-batterier, har samme størrelse, så kan det interne litium batteri have forskellige størrelser, som har betydning for kapaciteten. Højere kapacitet sikrer længere tid mellem opladningerne.

På nuværende tidspunkt er denne type af AA og AAA batterier ikke så udbredt, og mange gange er batteriet kun tilgængeligt i én kapacitet. Men kapaciteten kan sagtens variere alt efter producent.

Fordele og ulemper ved 1,5 V genopladelige batterier

Fordele

  • Miljømæssige årsager
  • Langsigtet økonomiske fordele
  • Ingen syrelækage
  • Ikke nødvendigt med specielt opladningsudstyr
  • Fuldt kompatibelt med engangs alkaline batterier

De miljømæssige fordele er én af fordelene, hvis man ønsker at være mere bevidst på dette punkt. Muligheden for at genbruge sit batteri mange gange før det ender på genbrugspladsen er en fordel. Selvom produktionen af mange litium batterier ofte er miljøbelastende, så er direkte genbrug ofte at fortrække.

Batterierne er markant dyrere end engangsbatterier. Hvis man er derfor er vandt til at købe billige batterier, så skal det genopladelige batteri bruges en del gange før at investeringen er tjent hjem, men det er bestemt muligt.

Selvfølgelig bør man også se på sit eget behov, og vurdere fordelene ved batterierne. Helt personligt, så har jeg ikke nogen apparater, som jeg bruger til dagligt som bruger batterier. Men for nyligt anskaffede jeg mig to digitale smart home temperatur- og fugtighedssensorer.

eksempel på brug af genopladeligt 1,5 volt AAA batteri i en smart home temperatur- og fugtighedssensorer
Smart home temperatur- og fugtighedssensorer med genopladelige 1,5 V AAA batterier.

Disse har jeg udstyret med hver to AAA 1,5 V genopladelige batterier med indbygget USB-C stik. Det har gjort mig uafhængig af almindelige batterier, og i stedet skal jeg blot oplade dem af og til.

Et par udfordringer er værd at nævne: Da jeg har købt nogle batterier med indbygget USB-C stik, som heller ikke vær særlig dyre, så er kapaciteten ikke helt nær så høj, som et engangsbatteri.

Min temperatur- og fugtighedssensorer kan med disse batterier ikke rapportere om batteriets kapacitet i den medfulgte app. Kapaciteten vil vises som 100% det meste af tiden, indtil lige inden batteriet er afladt. Jeg formoder at dette er grundet det indbygget kredsløb, som altid forsøger at holde spændingen på 1,5 volt. Spændingen i et almindeligt alkaline batteri, falde langsomt med tiden.

Dernæst er der også at forvente konstant forbedring af disse typer batterier, da de stadig er relativt nye på marked. Det vil være interessant at se et bud på denne teknologi i form af produkter fra større batteri-producenter.

VIGTIGT: litiumbatterier skal behandles med respekt. Udsættes batteriet for ekstreme omgivelser; fysisk skade eller høje temperaturer, kan litiumbatterier i værste tilfælde udgive risiko for brand eller eksplosion.

Langsigtet opbevaring bør ske ved stuetemperatur, ved alminelig fugtighed, samt med en opladning på 50%-80%.

Køb 1,5 V genopladelige batterier her & anmeldelse

Køb USB-C genopladelige 1,5 V batterier fra dansk butik

Batteribyen er blandt få forhandlere, som sælger batterierne. Prisen er høj, men fra en pålidelig forretning. Desuden er det også at forvente at produktet er af ordentlig kvalitet.

Købslinket er ikke affilieret

Køb USB-C genopladelige 1,5 V batterier fra udlandet.

AAA genopladelige 1,5 V batterier m. USB-C

AA genopladelige 1,5 V batterier m. USB-C

Disse AAA-batterier, er dem, som jeg selv har afprøvet.

Købslink er affilieret

Køb genopladelige 1,5 V batterier fra udlandet.

AAA genopladelige 1,5 V batterier

AA genopladelige 1,5 V batterier (mulighed for medfulgt oplader)

1,5 V oplader m. plads til 4x batterier + USB-kabel

Disse AAA-batterier, er dem, som jeg selv har afprøvet. Vær opmærksom på, at opladeren skal være 1,5 V, hvis du handler alternativer.

Købslink er affilieret

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *