Har du før tænkt på hvordan du kan få billigere Netflix?
Jeg er måske en smule sær hvad angår streaming. Jeg kan godt lide at se film og serier, men jeg er ofte utrolig dårlig til at få startet på dem. Hvis jeg dog først kommer igang med en god serie eller film, så kan jeg ikke få nok. Jeg kan derfor ikke helt undvære en god streamingtjenester som Netflix, men på den anden side, så oplever jeg også perioder på flere uger, hvor jeg ikke føler lysten til at se Netflix. Desuden opfyldes mit største behov for underholdning af YouTube. På samme tid har jeg også stor interesse for at spare flest penge muligt, og få så meget ud af mine penge som muligt – og noget af det, som kan være spild af penge, er netop abonnementer til ubrugte streamingtjenester. Derfor valgte jeg at dykke lidt ned i mulighederne for at drive et Netflix abonnement på den billigste måde.
Jeg har i dette indlæg samlet fire hovedpunkter, som bedst muligt hjælper dig til at få billig Netflix. Jeg vil komme ind på, hvordan du kan gøre følgende:
- Overvej dit behov
- Del med en ven
- Betal for Netflix i et land, hvor det er billigere
- Betal kun for Netflix i perioder, hvor du bruger det.
Overvej dit behov
Hvis du blot hopper ind på Netflix’ hjemmeside, og kigger på deres priser, så vil du bemærke at der er forskellige pakker, som du kan vælge imellem. Det nemmeste sted at spare er simpelthen at vælge en billigere pakke. Overvej dit behov. Selvom du er flere personer på ét abonnement, så er det måske ikke nødvendigvis ensbetydende med at alle ser Netflix på samme tid.
Overvej også, om du har behov for den høje opløsning. Hvis du ser film primært på en telefon, tablet og mindre computerskærm, så egner 720p sig godt til små skærme. Hvis du har et ældre og eller mindre TV, så vil 1080p også være ganske fint frem for 4K. Bemærk også, at ikke alle skærmtyper kan vise den høje opløsning. Andre faktorer som eksempelvis et ringe Wi-Fi kan gøre, at Netflix automatisk vælger at streame i en lavere opløsning.
Del med en ven
En anden nem måde at spare på Netflix-regningen er at dele dit abonnement med andre. De to billigste pakker fra Netflix tillader dog kun at én person kan se Netflix ad gangen. Hvis du dog bor i samme husstand, som dem du deler med, så kan man se sammen eller koordinere hvornår I hver især vil se Netflix. I det tilfælde kan det sagtens lade sig gøre at dele Basispakken.
Vælger du i stedet Standardpakken skal du helst dele med to andre, og vælger du Premium-pakken skal du dele med tre andre. Ellers kan du såvel nøjes med en Basic plan for dig selv, samtidigt med at du slipper for at koordinere månedlige betalinger med dem du deler med.
Benyt et billigere udenlandsk Netflix abonnement
Ifølge en artikel på Comparitech “Which countries pay the most and least for Netflix?”, så er Danmark i 2022 det fjerde dårligste omkostningseffektive land at have et Netflix basisabonnement i, når man kigger på prisen sammenlignet med udvalget af film og serier. Derudover tilbyder Danmark et af de dyreste udvalg af Netflix abonnenter i verden.
Det mest omkostningseffektive land med et Netflix basisabonnement er Pakistan med en pris på lige under 2$/mdr.
Forbind til et land med billigere Netflix
Okay fedt, så vi bor i Danmark, og må bare leve med at betale mere. Ikke nødvendigvis. Med et simpelt trick kan du forbinde dig via et udenlandsk netværk, og derefter tilgå Netflix’ hjemmeside, og påbegynde dit abonnement. Når du forbinder til et andet land, så henter Netflix de lokale priser baseret på din hvilket land din IP-adresse er forbundet til.
Med en VPN kan du forbinde til et udenlandsk netværk. En VPN, hvis ikke du er kendt med begrebet, står for Virtuelt Privat Netværk. Udover at en VPN tilbyder en masse brugbare sikkerhedsfunktioner, idet det blandt andet kryptere din internet trafik, så kan du altså også tilgå lokale tjenester, som kun er tilgængelige i bestemte lande. Jeg kan anbefale NordVPN, som tilbyder mange lokationer, stabile forbindelser og høje hastigheder. Du kan prøve første måned gratis med mit link, og på den måde påbegynde dit billige Netflix abonnement.
Brug NordVPN gratis i én måned. Du kan anvende mit henvisningslink til NordVPN, hvor du bindingsfrit kan få gratis adgang til NordVPN i én måned. For at få udenlandske priser, så behøver du nemlig kun adgang til en VPN første gang du starter dit Netflix abonnement.
Prøv NordVPN her: https://ref.nordvpn.com/HFfdSQLshil
Brug PayPal
Jeg har forbundet til en masse lande, og undersøgt hvilke land tilbyder det billigste Netflix abonnement, hvor man kan betale med PayPal også.
Fordelen med PayPal er, at det nemt at betale med, og jeg har ikke oplevet problemer med betalinger i udlandet, når jeg bruger PayPal.
Det billigste land, som modtager PayPal er ud for min egen forskning Polen, hvor et Netflix basisabonnement koster 29 Zł
(Zloty) eller ca. 46 kr
. Du kan også få et premiumabonnement til kun 60 Zł
eller ca. 95 kr
. Alternativt har Tjekkiet ca. samme priser.
Du kan derfor nemt spare ca. 33%
sammenlignet med danske priser, når du vælger et polsk Netflix-abonnement med nem PayPal betaling.
Problemer med betalingskort i udlandet
Nogle lande er billigere end eksempelvis Polen. Hvis du tjekker prisen i Tyrkiet med NordVPN, så er prisen på basisabonnementet kun 2,5$/mdr.
Desværre så understøtter ikke alle lande betaling med kendte platforme som PayPal. Hvis du i stedet prøver at oprette en betaling med dit danske betalingskort, så vil noget sandsynligvis opleve en fejlbesked. Det skyldes, at Netflix er i stand til at se, at dit betalingskort ikke er tilknyttet det samme land.
Hvis du er bekendt med andre betalingsformer, som kan bruges uden problemer i lande, som ikke tilbyder PayPal, så er du meget velkommen til at dele din viden i kommentarfeltet!
Virtuelt betalingskort: fede fordele
Når du opretter dit Netflix-abonnement, så kan der være fordele ved at bruge et virtuelt betalingskort. Du kan oprette gratis ubegrænsede virtuelle betalingskort i mobilbanken Revolut. Fordelene ved virtuelle betalingskort er blandt andet:
Spærring & beløbsgrænser kan bruges, hvis du har et abonnent herhjemme, hvor det virtuelle betalingskort er anvendt som betalingsmåde. Du kan nemt spærre dit kort, hvis du oplever perioder, hvor du ikke aktivt bruger dit abonnement. Ved en hurtig spærring behøver du ikke aktivt at sætte dit abonnement i bero. Med beløbsgrænser kan du sætte en max-grænse for dit kort, således at der ikke trækkes penge ved en uventet prisstigning.
Lavere valutakurser og gebyrer. Når du betaler i en anden Valuta, så er kursen lavere end den reelle kurs, fordi du betaler vekselgebyr. PayPals valutakurs er ikke den billigste. Hos Revolut indsætter du selv penge, og gør du dette med et betalingskort, så er der gebyr på 1%. Hos Revolut har du mulighed for at overføre penge med en bankoverførsel, så tjek evt. med din bank, om det er billigere. Hvis du ønsker at holde pause fra dit Netflix abonnement ind i mellem, og derfor gerne vil spare penge ved ikke at betale forgæves for de perioder, hvor du alligevel ikke streamer, så kan du anvende et virtuelt betalingskort.
Opret dig gratis på Revolut. Du kan anvende mit henvisningslink til Revoulut her: https://revolut.com/referral/kristosga5!SEP1-22-AR
Min pris
Du kan kombinere de forskellige tips og tricks ovenover til at opbygge et billigt netflix abonnement.
Her er et eksempel på, hvad jeg før har gjort brug af:
- Jeg betaler for et Polsk Netflix Basic abonnement på 29 Zł/mdr.
- Jeg anvender PayPal tilknyttet et Revolut virtuelt betalingskort, for at opnå lavere valutakurser og gebyrer.
- Jeg deler med et familiemedlem for 20 kr/mdr.
Min pris:
Ud fra mine udregninger kan du ca. regne med 8,5%
i samlet gebyr, så et abonnement på 29 Zł ≈ 46 kr. * 1,085 ≈ 50 kr
.
Da jeg modtager 20 kr./mdr.
for deling af min konto til familiemedlemmer, vil min pris for et Netflix basisabonnement være:
Pris/år: 360 kr. el. 30 kr/mdr.
Netflix Basis med reklamer er det noget værd?
Netflix har også lanceret en basispakke med reklamer, som i amerika koster 6,99$/mdr. eller ca. 50 kr./mdr. Det er dog endnu ikke vidst hvornår denne pakke kommer til Danmark, men når og hvis det gør, så kan det for nogen være en nem måde at spare endnu mere, hvis ikke du vil bøvle med udenlandske abonnementer og pauser i dit abonnement.
Men pt. er det ikke værd at oprette et udenlandsk basisabonnement med reklamer, da du for samme pris, kan få et normalt basisabonnement i Polen, og i Polen eller Tjekkiet understøtter de endnu ikke basisabonnementet med reklamer.
Konklusion
Den bedste og nemmeste løsning for dig, at spare mest muligt på Netflix, er at splitte din betaling med så mange som muligt, på den mindste pakke som muligt.
Har du tiden, så er det værd at yderligere spare op mod 33% på et abonnement, ved at opsætte et udenlandsk abonnement.
Du får mest for pengene, og den bedste oplevelse, ved at splitte din betaling for et polsk premiumabonnement med fire andre. Dette vil koste ca. 105 DKK/mdr
. i alt, eller ca 26 DKK/mdr pr. person
.
Spørgsmål og svar
Jeg kan ikke se udenlandske priser, når jeg benytter en VPN?
Du skal opsige dit abonnement først, ellers vil netflix altid vise dig dine nuværende priser.
Hvis du stadig har problemer, så prøv at ryd dine Cookies eller anvend en anden browser eller gå i privat tilstand.
Virker det fortsat ikke, så kan netflix måske have blokeret den IP, som din VPN er forbundet til. Med NordVPN kan du vælge imellem flere forskellige forbindelser til det samme land, prøv at gør dette.
Hvis du prøver forgæves at betale flere gange (fx. når Netflix ikke kan godkende dit betalingskort), så kan du komme ud for at din konto fryses midlertidigt grundet sikkerheden for din konto. I dette tilfælde skal du muligvis vente 24 timer, før du kan prøve igen. Af denne grund anbefaler jeg PayPal, da det har virket uden problemer.
Mister jeg min streamingaktivitet (anbefalinger, bedømmelser, kontooplysninger, spilhistorik, Min liste), når jeg afmelder?
Nej, først efter 10 måneder uden betaling vil din streamingaktivitet blive slettet. (Netflix)
Hvad sker der, hvis Netflix ikke kan trække penge fra mit kort?
Du får flere påmindelser, og efter en periode afmeldes dit abonnment, og du skal manuelt genaktivere dit abonnement.
Hvis jeg køber udenlandsk Netflix, har jeg så kun adgang til det valgte lands udvalg?
Ja og Nej, udvalget af titler på Netflix er baseret på den nuværende sessions IP. Så efter din betaling, kan du hoppe over på en anden IP-forbindelse, for at få adgang til ønsket udvalg. Men jeg oplever dog, at enkelte film og serier, som er populære i det land, hvor jeg betaler for Netflix, vil blive anbefalet til mig, såfremt de er tilgængelige fra min sessions IP.
Hejsa, tak for dit informative indlæg. 👍
Efter at have brugt en hel aften på at forsøge at forny et kreditkort på mit tyrkiske abonnement, som jeg har haft siden 2017, endte jeg med at oprette en ny konto (også efter flere forsøg med vpn i Tyrkiet, Egypten, Pakistan og Indien). Vinderen blev Kenya, hvor jeg kunne betale med kreditkort uden besvær. Basisabonnement koster 14 kroner. 👌 Det var timerne værd, nu hvor det endelig lykkedes.
Hej!
Mange tak for din positive feedback! Jeg har netop selv haft besvær med at få godkendt kortbetalinger fra fx Tyrkiet. Kenya havde jeg ikke selv tænkt på at prøve, tak for at dele din viden!
Hvilken VPN bruges for og kunne vælge Kenya ?
Jeg har hørt godt om ExpressVPN, og de er én af få, som netop har en server i Kenya 🙂
Se deres servere her: https://www.expressvpn.com/dk/vpn-server
Mit Netflix abonnement oprette med VPN i Tyrkiet har virket i mange år, men nu kræver Netflix bekræftelse af betalingenskort med mobilkode, dette er ikke muligt da man kun kan vælge Tyrkisk landekode. Det er heller ikke længere at benytte PayPall.
Er der en anden løsning ?
Jeg stødte selv på netop dette problem. En vild idé – dog omstændig, og jeg ved ikke engang om det virker; ville måske være at benytte tyrkiske gavekort til Netflix?
Det er nok nemmere at vælge et andet land, som netop tager imod PayPal – som løser problemet, det vil nok koste lidt mere, end hvad tyrkiske priser ellers er.
Ja, jeg bruger køber GiftCard via hjemmesiden g2a.com.
Der køber jeg hver md. ( ja lidt besværligt) et GiftCard og ligger det ind..
Tager max 5 min
https://www.g2a.com/netflix-gift-card-200-tl-netflix-key-turkey-i10000006307085
Genialt!
Der står man ikke kan bruge gavekort til Tyrkiet i Danmark, hvordan bruger du dette gavekort???
Umiddelbart ville jeg også tro at gavekort er regions-låste.
Jeg tænker at du stadig er afhængig af en VPN-forbindelse til Tyrkiet, når du skal aktivere dit Tyrkiske gavekort… efter aktivering bør du fortsat kunne anvende Netflix på en dansk IP.
Meld gerne tilbage, hvis jeg tager fejl… 🙂
https://www.google.com/search?q=netflix+gavekort+tyrkiet&ie=UTF-8&oe=UTF-8&hl=da-dk&client=safari
Tyrkiske gavekort burde virke.
Vildt!
Del meget gerne, hvis det er noget du får succes med!
Hej
Andre som heller ikke kan logge ind på Netflix via free VPN på den tyrkiske?
Nå jeg prøver så skriver den at email eller pasword er forkert. Men jeg kan godt logge på via min apple-tv og de andre i hjemmet.har prøvet 2 VPN programmer Avast samt ExpressVPN uden held. Måske jeg gør noget forkert.
Hej! Mit forslag kan være følgende årsager:
1) For mange login-forsøg (prøv ny browser el. ryd cookies) (jeg har også oplevet cooldowns, hvis du forsøger at afprøve flere betalingsmetoder fra forskellige IP’er inden for samme korte tidsinterval)
2) Netflix har muligvis blokeret den specifikke IP, som din VPN bruger.
Håber du finder en løsning 😉